Længslen efter vildmarken

Jeg er én af dem, der konstant har min iPhone i hånden, men jeg er også nået dertil, hvor jeg er lykkelig for, at der ikke er en timer på de forskellige forums, jeg benytter. For så tror jeg ærligt talt, at jeg var blevet chokeret (måske nogen skulle udvikle en sådan app?).

For mig handler det ikke om en afhængighed af de forskellige medier, men mere det sociale aspekt, der er i det, såsom nyhedsstrøm fra ens vennekreds. Tænk hvis jeg gik glip af noget! Jeg er som de fleste mennesker født nysgerrig, og elsker at vide hvad der sker omkring mig.

Jeg hører til generation X, “de digitale immigranter”, og til forskel fra de unge mennesker, de såkaldte “digitale indfødte”, så husker jeg tiden før internettet tog over. Her gik vi mig bekendt ikke rundt og stressede over ikke at vide ALT! Hvad fik vi egentlig tiden til at gå med? Slappede vi mere af? Var vi mere eller mindre konstruktive på det tidspunkt? Og det for mig vigtigste spørgsmål af det hele, var vi egentlig ikke mere sociale dengang?

Som en modpol til den konstante craving efter nyheder har noget ramt mig; en følelse af at spilde tiden og være uafhængig. Jeg går for tiden rundt og dagdrømmer om at købe en ødegård midt i en stor skov, tæt ved en sø, hvor min barndomsdrøm om at lære at fiske kan blive til virkelighed. At prøve og fælde et træ og hugge brænde … alt i alt en “off grid” tilværelse, hvor jeg kun behøver de mest basale ting – og selvfølgelig intet net eller mobil…

Det er jo egentlig et paradoks, at jeg i min iver efter at få det hele med og være en del af det store sociale fællesskab, ender ud i at drømme om fred og isolation.

Gitte